Tribeca Pizza Beer Lab er bygget omkring kærligheden til brændefyret pizza, friske fadøl og den særlige energi man kun finder i Nordvest. Med højt til loftet og en afslappet atmosfære er Tribeca et sted, hvor man både kan komme forbi til en hurtig slice og en pilsner - eller blive hængende hele aftenen med venner, cocktails og 20 skiftende øl på hanerne.
Øl er en stor del af vores identitet. Vi arbejder med nøje udvalgte bryggerier, lokale samarbejder og skiftende haner med fokus på sæsoner, klassiske stilarter og særlige releases.
Musik, kultur og fællesskab er en naturlig del af Tribeca. Inspirationen kommer lige så meget fra barer i Brooklyn som fra Nordvest — et sted hvor mennesker mødes omkring mad, øl og stemning uden at gøre det mere kompliceret end nødvendigt.